Forside
Om Åsen
Håbets Pris
Børneteater
Forestillinger
Aasen Forlag
Udlejning
Kurser
Kontakt

English Info
     










New: August workshops with Ronlin Foreman and Joan Schirle ... Read more
   
 

 
  
Aasen er nu også et forlag!
  

Aasen Forlag er et nyt intitiativ fra Aasen. Den første roman er Appelsinæblet af Lars Olsen Aasen. Appelsinæblet er en magisk fortælling om en slægt i opbrud. Det er en roman om vores tid, en epoke, hvor den danske landkultur bliver forvandlet. Har fortiden stadig noget at sige os? Og hvad sker der, hvis vi kapper båndene til vores rødder?
  
Læs mere om bogen.

    
 
Håbets Pris 2014 til Clowns Without Borders
  

Dell'Arte International & Institut for Folkeligt Teater har besluttet at give Håbets Pris 2014 til Klovner Uden Grænser/CLOWNS WITHOUT BORDERS. I 2014 står Clowns Without Borders bag mere end 100 projekter rundt blandt verdens nødstedte børn, og organisationen har afdelinger i 9 lande.
  
Ved prisuddelingen på Dell'Arte vil Tim Cunningham og Jamie McLaren Lachman, to lysende aktører, bl.a. repræsentere Clowns Without Borders.


  
Læs mere om prisuddelingen til Clowns without borders i USA.
Nordjyske, den 19. juni 2014: Klovner får pris.
Hilsen fra kulturminister Marianne Jelved. (Engelsk tekst).
Huffington Post om Clowns without borders.

  
 

 
Himmelbrønd indviet
  

Claus Ørnftofts store skulptur, med Lars Olsens titel: "Himmel-brønden", blev afsløret på Aasen d. 17. august 13 med over 100 fremmødte gæster. Der var taler af Klaus Hoffmeyer, forhenværende skuespilchef ved Det Kongelige Teater, Lene Hansen, borgmester i Brønderslev Kommune og Else Marie Bukdahl, forhenværende rektor ved Kunstakademiet i København.
  
"Vi må jo hellere hive sløret af nu det er vores omgang," sagde Lars Olsen til publikums store morskab. Herefter trak Birthe Rosenfeldt sløret af af "Himmelbrønden", som er af granit og vejer 17 tons.

Se omtalen i Nordjyske d. 18. august 2013.

    
  Virtuel rundvisning

En fotograf fra Google har været på besøg. Her er en rundvisning, der starter udenfor. Ved at trykke på pilene kan man komme rundt på Aasen og også se, hvordan der ser ud indenfor.
  
Vis stort kort


Fotografen tog mange billeder. Kig på dette diasshow.
 
 
 


Christian Lollike får Håbets Pris for en modig nytolkning af det folkelige teater med tabuet som middel og dialogen som mål.

Læs om, hvorfor Christian Lollike modtager Håbets Pris i år.

Program over prisoverrækkelse plus festligheder.
  

Christian Lollike får Håbets Pris 2013
  

Institut for Folkeligt Teater & Dell'Arte International uddelte Håbets Pris til Christian Lollike i Pinsen.
  
Håbets Pris er en international pris. Prisen har været uddelt i Danmark siden 1989 og i USA sinde 2008. Prisen uddeles hvert andet år i Danmark på Aasen Teater og hvert andet år i USA på Dell Arte Carlo Theatre i Californien. Visionen med Håbets Pris er at fremme en levende, vital, skarp og nytænkende folkelig kunst.

    
 

Birthe Rosenfeldt taler, mens kulturudvalgsformand Eskild Sloth Andersen og Lars Olsen ser til.
 
Brønderslev Kommunes Kulturpris for 2012 tildeles Aasen Teater
  

Aasen Teater har i 25 år arbejdet professionelt og fantasifuldt i Brønderslev Kommune. De har lavet teater på plejehjem, i kirker, på skoler og på gader. Hovedgrunden til indstillingen er deres folkelige benarbejde: Det er kulturel folkeoplysning, når det er bedst. Prisen er på 25000,-.
Aasen Teater takker for prisen.

Se omtalen i Nordjyske, den 5. november 2012.
 


Flygtningebørn og skolebørn spiller ny dansk dramatik

TV2 Nord, d. 3/11-12. Klippet om teaterstykket er ca. 6:30 henne i udsendelsen.

Aasen Teater og Brønderslev Kommune står bag et nyt teaterstykke ”Hassan og Grethe” med flygtningebørn fra Brønderslev og skolebørn fra Aså Skole, som blev opført tre gange i begyndelsen af november.
Stykket handler om mennesker som havner i udsigtsløse situationer, men som alligvel gennem handling kan skabe forvandling og et nyt liv. Målet med stykket er, at børnene skal samarbejde, og derigennem lære om, og udvikle forståelse for hinandens kulturer og baggrunde. Stykket er skrevet og instrueret af Birthe Rosenfeldt og Lars Olsen fra Åsen teater, og er delt op i tre forskellige historier. Alle historier er gribende på hver deres måde, og fælles for alle tre er at handling skaber forvandling.

  

 

 
  
Ungdomsteater i Efterårsferien
  

I uge 42, 2013, lavede vi ungdomsteater-forestillingen VANDRINGSMANDEN.
  
Se omtalen i Nordjyske her.

    
 


Håbets Pris 2012 til Geoff og Dan Hoyle

Geoff og Dan Hoyle skaber originalt folkeligt teater. De forløser som far og søn et generationsskifte fuld af håb.
  












Geoff Hoyle kan skrive, klovne, instruere og medvirke i alt - fra store brag på Broadway i New York til intim og poliltisk satire på små scener. Han siger selv, at virtuositet er det største politiske våben for en performer, og han beviser det gang på gang. Geoff Hoyle har turneret i bl.a. San Francisco, Paris, London, Berlin, Taiwan, New York og Rusland.

Dan Hoyle har videreført evnen til at observere, karakterisere og kæmpe de udstødtes sag fra scenen. Han bringer udkantsmenneskers historier frem i soloshows, laver politisk teater uden løftede pegefingre og har bl.a. researchet i Nigerias oliefelter i Afrika. Hans show er blevet vist både i Europa og i USA.

Hver på deres måde er Geoff og Dan Hoyle sublime kunstnere, og som far og søn giver de os håb gennem et generationsskifte, hvor kunst, idealer og fornyelse forløses med stor virtuositet. Med deres arbejde er de både meget forskellige og ens i deres søgen efter en ny tids teater. De er indbegrebet af ånden i Håbets Pris.

Prisfesten foregik lørdag d. 30 juni på The Carlo Theater i Blue Lake, Californien, USA.

Se mere Dell'Artes hjemmeside.

Institut for Folkeligt Teater og Dell'Arte uddeler Håbets Pris til et skuespiller eller et teater som har arbejdet for det menneskelige håb. Prisen uddeles hvert andet år i Danmark og hvert andet år i USA.

Læs mere:

'Geezer' review: Hoyle solo show laughs years away.
Real Americans--Conservative, Complex, Disillusioned--At San Francisco Theater.
Geoff and Dan Hoyle make a life onstage.
  
 



  
  

48 nye eventyr
  

Lars Olsen digter 48 nye eventyr sammen med 5-årige børn fra Brønderslev Kommune. Eventyrerne udkommer som bog.


Se indslaget i TV2 Nord,
15/3 2012: Børnene i Brønderslev Kommune skal i kontakt med deres indre forfatterspire!.

  
 

Forestillingen tilbyder nærvær og medleven mellem skuespillere og børn og er samtidig velegnet som familieforestilling. Børnene er med hele vejen, de kommer med forslag, digter med og sørger for, at de rigtige vinder til slut. Eventyr i kirken er teater spillet for børn i kirkens ånd.
    

Eventyr i Kirken

Eventyr i Kirken er en ny forestilling skabt til at blive opført i kirker. Forestilligen låner sine temaer både fra eventyrets verden og fra det gamle og det ny testamente. Kernen er et drama i fantasiens verden mellem det gode og det onde. To skuespillere digter handligen på stedet. Den enkelte kirkes særpræg kan inddrages - f.eks. kalkmalerierne eller udsmykningen på døbefonden.
  

 

Eugenio Barba udbringer en skål, mens Joan Schirle betragter signaturen til Håbets Frise.

Derfor får Eugenio Barba og Odin Teatret prisen.
Se festprogrammet her.
    
Håbets Pris går til Eugenio Barba og Odin Teatret

Prisuddelingen foregik i år den 28. maj på Åsen Teater.
Prismodtagerne fik Håbets Pris 2011 for en indsats gennem 47 år, som skaber dialog og visioner om ligeværdige kulturer på den samme jord.

Eugenio Barbas tale.
Joan Schirles tale.
  
   
  Velbekomme!
  
Et forumteaterstykke om mennesker og mad på plejehjemmet Solgården.

  
Vi er på plejehjemmet Solgården, hvor Ella netop er ved at flytte ind. Ellas store interesse er mad og husholdning, som hun har levet ud i et langt og godt liv som hjemmegående husmor sammen med sin afdøde mand, Henry. Beslutningen om at tage på plejehjem har ikke været uden bekymringer. Men nu er den taget.

     
Mona, Ellas datter, opmuntrer Ella med, at hun nok vil få mulighed for at give en hånd med ved måltiderne. Det bliver imidlertid ikke så let, når det kommer til stykket. Solgården lever sit eget liv, har sine rutiner og sine måder at gøre tingene på. Der er ikke plads til Ella i storkøkkenet, og i opholdstuen har alle deres faste pladser. Og hvordan er det lige med miljøet omkring middagsbordet. Vi møder beboere og personale i forskellige situationer.

Velbekomme er et forumteaterstykke, som inviterer publikum til at tage del i løsningen af stykkets problemer. Velkommen til Velbekomme.
  
Velbekomme er skabt i samarbejde mellem Aasen Teater og Kirsebærhavens Plejehjem. Forfatter: Lars Olsen.
 
   
 

Uge 42
Åsen plejer at holde ungdomskursus i efterårsferien. Unge boede på Åsen hele efterårsferien 2010 og var selv med til at skrive stykket, "Forklædt som voksen", om at blive voksen. I 2011 havde vi kurset "Manden fra den anden planet", hvor en fremmed kom og spurgte: Passer I på jeres samfund?

"Levende kunst i byen", (Nordjyske, den 19. oktober 2011).

   
 
Håbets Pris 2010 gik til teatret Human Nature
David Simpson & Jane Lapiner, som står bag teatret, kæmper mod klimaforandringerne, og deres stykker udtrykker en dyb respekt for naturen. Det sker i en komisk, folkelig form.

Prisen blev uddelt som "Prize of Hope" ved en stor fest på Dell’Arte International i Blue Lake, Californien, den 26. juni 2010. Læs mere.
   
 
Forumteater
Åsen Teater har arbejdet professionelt med Forumteater gennem flere år og har erfaring fra følgende områder: demens, folkeskolen, tekniske skoler, arbejdet mellem skole - hjem, faglige organisationer og bedriftsundhedstjenesten. Læs mere.
   
 
Forestillinger
Aasen Teater laver teater til tiden. Nu som før. Vi har i gennem årene været involveret i massevis af store og små teaterprojekter.
Læs mere her.
   
 
Kontakt-klovne hjælper borgere med demens
Aasen Teater er i færd med at udvikle kontakt-klovne, som skal hjælpe borgere med demens. Arbejdet har stået på siden august 2008. Formålet med kontakt-klovnene er at skabe livsglæde hos den demente borger og at give personalet nogle redskaber, som de kan bruge i deres arbejde. Klovnen er altid nederst hierarkiet ... Klovnen bruger humoren ... Klovnen lytter med hjertet ...
Information om projekt "Kontakt-klovn" (pdf).
Klovneri øger livskvaliteten. Side 1. Side 2. (Nordjyske 07.06.09).
   
 
Håbets Pris 2009 til Suzanne Osten
Institut for Folkeligt Teater indbød til 20 års jubilæums- uddeling af Håbets Pris i pinsen 2009. Håbets Pris uddeles nu hvert andet år i Danmark på Åsen i Nordjyl- land og hvert andet år i USA på Dell'Arte i Californien. Filmen ovenfor er fra prisud- delingen: En hyldest til håbet!
Læs om Suzanne Osten og presseomtale.
   
 
Håbets Pris 2008 til Tim Robbins og Actors' gang
Håbets Pris er for første gang blevet uddelt i USA som "Prize of Hope" ved en stor fest den 21. juni 2008. Uddelingen skete i forbindelse med Mad River festivalen og fulgte det koncept, som Institut for Folkeligt Teater har udviklet siden 1989, men denne gang "the American way" i samarbejde med Dell’arte International fra Californien som vært for festivalen. Stor hæder til prismodtageren Tim Robbins og Actors' gang - og stor succés for Åsen Teater!  
Indtryk fra den amerikanske prisoverrækkelse.
 
   
 
Book et foredrag
Lars Olsen og Birthe Rosenfeldt har stor erfaring som foredragsholdere. Blandt emnerne kan blandt andet nævnes: Aasen Teater - Et lille teater på landet, Historien om Håbets Pris, Demensklovnen i arbejde, Pigtråd og andre historier og Teater med natur og kultur. Det er naturligvis også muligt at booke et fordrag med en blandet buket. Ring og hør nærmere.
    
 
Åsens Ungdomsteater

På Høje Tid. Det drejer sig om at handle, mens tid er: Et ungdomsteaterprojekt fra Aasen Teater, hvor unge spillede forumteater for unge, børn og voksne om klodens klimaproblemer i "klima-året" 2009.
Unge laver klimateater (Nordjyske Stiftstidende, den 15. oktober 2009).

Klimateater (TV2 Nord, den 17. oktober 2009).
- Kombineret teaterhus og udstillingssal. (Nordjyske Stiftstidende 15. juli 07).
- En uge med pulserende landsbyliv og sigøjnerliv. (Nordjyske Stiftstidende 3. august 2005).
- Fandenivoldsk ungdomsteater. (Nordjyske Stiftstidende 20. december 2002).  
   
  Egnsspil, børneteater, kendte mennesker og så videre
- Zenobia gæstede Åsen i december 2010 med en buket af danske sange.
- Aasen Folkefest 2010. Se også bloggen.
- Kartoffelåret 2008. 20 unge dansede og spillede til grøntsagernes pris.
- Bryllup: Aksehave og Owe sagde ja. (Nordjyske, den 9. juli 2006).
- Prinsesse Sofie og de magiske kys. (Nordjyske Stiftstidende 28. november 2002).
- Læs om Himmerlands største børneegnsspil: "Løngang fra Lindenborg". (August 2002).
- Aasen Fortælleteater er ren sjæleføde. (Lars Aagaard, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig).
 
     
Åsen Teater  Brødholtvej 120  DK-9740 Jerslev . Tlf +45 98831888 . Fax +45 98832110 . E-mail: info@aasen.dk